Hvad er egenkontrol?
Egenkontrol er de systematiske rutiner, virksomheden udfører
for at sikre, at fødevarelovgivningen overholdes. Egenkontrol er en daglig overvågning og periodisk kontrol. Egenkontrollen skal sikre, at virksomheden har procedurer til at overvåge:
At produkterne ikke udgør en risiko for menneskers sundhed.
At fødevarelovgivningen i øvrigt overholdes.
Det er lovpligtigt for alle fødevarevirksomheder at have et egenkontrolprogram og at gennemføre egenkontrol.
Egenkontrol er et fælles EU-krav til fødevarevirksomheder, uanset størrelse.
Egenkontrollen bygger på HACCP-systemet, der indeholder:
risikoanalyse,
udpegning af de steder, hvor det kan gå galt,
overvågning af disse steder,
hvad skal der ske, hvis det går galt og
en løbende revision af egenkontrollen.
Det betyder, at man skal gennemgå virksomhedens aktiviteter og opbygge et system, der sikre, at ingen kan blive syge af den mad, der serveres eller sælges.
Ved at gennemføre egenkontrol får man et godt overblik over de risici og fejl, der typisk opstår i produktionen. Derved kan disse risici og fejl minimeres, så der skabes et sikkert produkt. Desuden kan omkostningerne ofte reduceres, fordi færre produkter må kasseres. Endelig kan man ved at indføre egenkontrol dokumentere over for myndigheder, kunder og andre, at tilberedningen af fødevarerne er sket efter egenkontrolprogrammet og dermed i overensstemmelse med fødevarelovgivningen.
Egenkontrollen giver sikkerhed for god hygiejne, sikkerhed for sunde madvarer, sikrer kvalitet og forebygger af fejl.
Dit egenkontrolprogram
Du skal have en plan for
hvordan du løbende har styr på at din virksomhed overholder reglerne. Det kaldes at føre egenkontrol, og en sådan plan kaldes et egenkontrolprogram.
I egenkontrolprogrammet skal du beskrive, hvordan du og dine medarbejdere bedst muligt sikrer, at der ikke går noget galt i løbet af en arbejdsdag. Og hvad I skal gøre, hvis noget alligevel ikke går som det skal.
Det er f.eks. i dit egenkontrolprogram du beskriver, hvordan du holder råvarer adskilte fra færdigvarer. Og hvordan og hvor tit der gøres rent i de forskellige dele af din virksomhed.
Egenkontrolprogrammet handler både om fødevarerne og om rengøring, maskiner og bygninger.
Programmet skal skrives enkelt, så alle medarbejdere kan forstå det og ikke er i tvivl om, hvad der skal gøres.Nogle typer af virksomheder har så lav risiko, at de ikke skal have et skriftligt egenkontrolprogram. Men de skal stadig have styr på hvordan reglerne overholdes.
Konsultydelser
Vi kan udføre mange rådgivningsopgaver
vedrørende hygiene, men for at gøre det let for dig, at vælge, har vi en række stanard-pakker klar:
Startpakke for mindre forretninger
Etablering af grundlag for egenkontrol
Aftalte kontrolbesøg med henblik på sikring af korrekt praksis for bredt grinende smiley
Gennemgang af lokaleindretning og arbejdsrutiner med henblik på mindst muligt svind og mindst muligt arbejde